Sandberg Explorer

Den prisbelønnede solokoncert Sandberg Explorer er en øjenåbner i forhold til, hvad lyd, musik og sceneoptræden er og kan.
Fantasien pumper afsted når Thomas Sandberg inviterer publikum indenfor i sin sjove kreative verden hvor alt er et instrument og alle lyde kan bruges.
Sandberg Explorer er altid en unik begivenhed, hvor øjeblikkets magi og interaktionen med publikum spiller en stor rolle når Thomas for alvor folder sit virtuose improvisationstalent ud og trommer, klovner, synger, sampler og looper m.m…..
Hver klasse skal tage een ting med til Thomas, som han på stedet vil spille på og integrere i det musikalske univers – og udfordringer er særdeles velkomne. Sandberg Explorer inspirerer og tryllebinder.

Sandberg Explorer modtog en Danish Music Award i 2011.

Målgruppe:           Indskoling – Mellemtrin – Udskoling – Gymnasie
Varighed:             45 min.
Antal deltagere:    Max 150

Læs og hør mere på: www.sandbergexplorer.dk