Pressen har skrevet:

Udover at være en af landets fremmeste slagtøjsspillere, der ubesværet bevæger sig mellem forskellige genrer som ny kompositionsmusik og performance, er Thomas Sandberg også en stor formidler af rytmisk musik til børn….Sandberg er en elegant formidler af musik og improvisationskunst. Hans originale pædagogiske projekt fortjener stor anerkendelse. Det var ganske enkelt godt at befinde sig i det uhøjtidelige og sprudlende univers, som multikunstneren byggede op.Aarhus Stifttidende 

Og hvis nogen mener at slagtøj er kedeligt, beviste Thomas Sandberg, at det passer i hvertfald ikke. For i sit tre kvarter lange show sørgede han ikke blot for rytmer af alle slags og på de mest uventede “instrumenter”. Han leverede også komik, slapstick og masser af humor, så publikum klukkede af latter…. Horsens Folkeblad 

De er lutter åbenstående munde , når Thomas Sandberg giver sig til at brillere med legetøj, stemme og slagtøj som remedier i en improvisation, der slår alt, hvad børnene i salen før har hørt af human beatbox og lignende fænomener…
Gummidyrene får et ekstra klem af Thomas Sandberg og det er sikkert ham, ungerne husker, når de skubbende og masende har forladt operaens blå plys… 
Thomas Michelsen, Politiken